Om trykfiler – fem gode råd
Over 90% af fejlene opstår de samme steder.
Vi har derfor på de følgende sider opstillet fem gode råd, som du bør gennemlæse, hvis du ikke er fortrolig med at afgive tryksagsbestillinger. Husker du at følge de fem gode råd, er du meget godt på vej!
- Afgiv korrekt bestilling
Husk at tjekke din bestilling en ekstra gang inden du sender den.
- Har du husket at vedhæfte filer
- Tjek om antal i bestillingen er korrekt
- Korrekt adresse og telefonnummer
- Anvend korrekte farver
Vi trykker ALT med fire CMYK-farver.
I de fleste grafiske programmer kan du vælge at arbejde i CMYK-farver (fremfor RGB-farver).
Selvom en computerskærm kun kan vise RGB-farver, kommer du tættere på det færdigtrykte resultat, hvis du arbejder i CMYK-farver. Da din egen printer formentligt ikke trykker med CMYK-farver, kan du desværre ikke 100% regne med de farver, du ser på printet hvis du laver et prøvetryk.
- Benyt korrekt filtype
Vi modtager desværre ikke alle filtyper. Faktisk foretrækker vi at modtage filer i PDF-format.
PDF
Generelt vil vi helst modtage PDF-filer. PDF-filen skal være press-optimized. Alle billeder skal ligge i CMYK og minimum 300 dpi.
TIF/JPG
Næsten alle grafiske programmer giver mulighed for at gemme i billedformaterne tif og jpg. Gem filen i maksimum kvalitet, i CMYK-farver og min. 300 dpi. Er der tekst på tryksagen, anbefaler vi min. 600 dpi for optimal skarphed. Sort tekst bør kun ligge i sort farvekanal.
EPS
Et populært vektorformat, der typisk giver bedre resultat end tif/jpg. Husk at konvertere alle fonte til kurver (vektoriseret/ outlined). Fonte kan også være inkluderet i filen, men det anbefales ikke.
InDesign, PageMaker, Illustrator, CorelDRAW
Vi vil ikke anbefale at sende trykfiler i ovennævnte “åbne” forma-ter. Heldigvis kan alle programmerne eksportere i PDF-formatet. Alternativt kan alle programmerne også gemme som EPS.
Photoshop (PSD)
Undgå at lave tekst til tryk i Photoshop. Selvom du laver en PDF- fil fra Photoshop, laver programmet ikke tekst som rigtige kurver. De ligger som en blanding af vektorgrafik og bitmap. Derfor tilråder vi, at du laver din baggrund i Photoshop og sætter din tekst på i et montageprogram soom fx. InDesign. Alternativt kan du gemme din Photoshop-fil som tif eller jpeg i min. 600 dpi. alle fonte til outlines og gem som EPS/PDF.
MS Office (Word, Excel, Powerpoint og publisher)
Dokumentet skal eksporteres til PDF-fil
- Husk korrekt opløsning (dpi)
Ved at bruge korrekt DPI undgår du at din tryksag bliver kornet og uskarp.
Som udgangspunkt skal alle trykfiler ligge i 300 dpi. Der er dog nogle undtagelser, hvor flere/færre DPI er nødvendig.
Færre DPI
Færre dpi (fx 150 dpi) kan oftest også bruges. Det er nærmest umuligt at se forskel på 300 dpi og 150 dpi, når tryksagen betragtes på 20 cm afstand. Hvis du indsætter et 150 dpi foto i et dokument, men kun bruger det i halv størrelse, vil fotoets dpi svare til næsten 300 dpi. Jo større outputtet er, jo lavere kan man lave opløsningen. Til en A1-plakat vil 150 dpi typisk være rigeligt, og til et bagtæppe eller en outdoorplakat fx 1 x 5 meter vil 70 dpi typisk være rigeligt.
Flere DPI
Flere end 300 dpi er sjældent nødvendigt til tryksager. Undtagelser er dog visitkort og andre tryksager med tekst, der er designet i (bitmap) programmer som Photoshop. Her bør der gemmes i min. 600 DPI
Om DPI
DPI er det udtryk der definere opløsningen i billeder.
Definitionen for DPI er antal pixels over en given længde (og bredde og dermed også areal).
Hvis du fx ønsker et billede i størrelsen 10 x 15 cm, og det skal skal have en opløsning på 300 dpi, så skal vi have fat i lommeregneren for at finde frem til antal pixels:
Højde
10 cm / 2,54 = 3,9”
3,9” x 300 PPI = 1.181 pixels
Længde
15 cm / 2,54 = 5,9”
5,9” x 300 PPI = 1.772 pixels
Billedet skal altså være cirka 1.200 x 1.800 pixels. Halverer vi opløsningen til 150 dpi, bliver billedet kun 900 x 600 pixels. Vi kan også fordoble længden og bredden til 20 x 30 cm og bibeholde de oprindelige 1.800 x 1.200 pixels. Opløsningen er så 150 dpi og ikke 300 dpi. Altså vil opløsningen i dpi falde, når de fysiske mål stiger, såfremt vi arbejder med det samme antal pixels.
Antal pixels ved forskellige størrelser:
- Husk plads til beskæring
Husk, at der altid skal være plads til beskæring, når du layouter din tryksag.
Vigtigst er det, at du husker at lægge 3 mm til på alle sider af tryksagen. Et A4-dokument skal således måle 216 x 303 mm og ikke 210 x 297 mm (se skema nedenfor).
De ekstra 3 mm skæres væk, men det er alligevel vigtigt, at hele arealet udnyttes korrekt.
Har du fx en baggrund, der skal gå helt ud til kanten, når tryksa-gen er beskåret, er det vigtigt, at du lader baggrunden fylde hele arbejdsområdet.
Man kan sige, at baggrunden i din fil “går ud over kanten”, og du undgår på den måde, at der kommer hvid kant/ramme på tryksagen, når vi beskærer tryksagen.
I skemaet kan du se, hvilket arbejdsområde du skal bruge ved forskellige formater:
Den sidste huskeregel er, at der ikke må placeres vigtige elementer tæt på kanten, da du så risikerer, at vi skærer ind i elementerne.
Husk derfor at placere vigtige elementer (fx tekst) minimum 3 mm fra kanten af det endelige format (og dermed minimum 6 mm fra kanten af arbejdsområdet).
